Sagsforløb

Hvad er

Sagsforløb?

I Fønix Syd arbejder vi tværfagligt og et team består af en psykolog og en socialrådgiver. Vores faglige fundament er grundlagt gennem års erfaring med børn unge og familier inden for almen og specialområdet. Fønix Syds primære opgave er at udrede og behandle børn og unge med seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd. Indsatsen retter sig mod børn og unge op til 18 år. Fønix Syd tilbyder også andre indsatser, såsom vejledningsmøde/operationalisering, supervision, konsulentbistand og oplæg. Se under ydelsespakker & priser. Nedenfor er skitseret et typisk sagsforløb i Fønix Syd.

 Et sagsforløb består typisk af følgende faser:

  1. En telefonisk sparring med Fønix Syd
  2. En henvisning til Fønix Syd indeholdende relevante sagsakter
  3. Sagen er på visitationsmøde i Fønix Syd, og såfremt barnet eller den unge er i målgruppen for en indsats i Fønix Syd er næste sagsskridt
  4. Et formøde mellem Fønix Syd og Kommunen med henblik på at vidensdele ud fra det fremsendte materiale og vurdere, hvilken indsats, der er behov for i Fønix Syd – typisk afklaring af, hvilken udredningspakke barnet/den unge skal tilbydes eller hvilken behandling barnet/den unge har behov for.
  5. Udredningsforløbet eller behandlingsforløbet går i gang ud fra den aftalte udredningsplan eller behandlingsplan
  6. Der udarbejdes en rapport til kommunen
  7. Der afholdes et tilbagemeldingsmøde

Endvidere kan der henvises til vejledningsmøde/operationalisering, supervision, konsulentbistand og oplæg.

Børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd og/eller krænkende adfærd

Børn og unge begår ca. 1/3 af alle kendte seksuelle overgreb mod andre børn og unge. Børn og unge med seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd er ikke en ensartet gruppe. De kan komme fra meget forskelligartede familiære og sociale forhold, men de er ofte langt mere udsatte, end andre børn. Dansk forskning på området viser følgende.

Køn, alder og nationalitet

  • 86% er drenge.
  • 90% er af dansk oprindelse.
  • Gennemsnitsalderen ved førsteovergreb er  11 år.

 

Bopæl og skole

  • 40% er anbragt uden for eget hjem.
  • 57% modtager specialundervisning.
  • Over 75% har oplevetmindst ét skoleskift.
  • Mere end 40% har oplevetmobning.

 

Opvækstvilkår

  • 70 % har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt.
  • 35 % har været udsat for seksuelle overgreb.
  • 40 % har været udsat for fysisk vold.
  • 43 % har været udsat for psykisk vold.

 

 Psykologiske karakteristika

  • 50 % er normalt (-godt) begavede.
  • 50 % er forsinkede i deres intellektuelle udvikling.
  • 75 % har tegn på opmærksomhedsvanskeligheder.
  • 80 % viser tegn på alvorlige følelsesmæssige vanskeligheder.
  • 20 % udviser symptomer på en autismespektrumsforstyrrelse.